HAMMEL-BILEN

hammelbilenssmall.jpg (371328 bytes)

I 1954 deltog Hammel-bilen i det berømte veteranrally London-Brighton, og som løbets ældste deltager fik den nummer 1. Ved rattet sidder Vagn Loft fra KDAK, og  på  hans højre side mekaniker Finn Jahnsen fra Bülow & Co. Det var Jahnsen, der havde restaureret køretøjet.

Hammelbilen!

Bilen, eller automobilen som den blev kaldt i fortiden. Er den det første motordrevne køretøj i verdenen på fire hjul? Måske måske ikke! Det er dog en kendsgerning, at det er den første i Danmark. Men hvornår kørte den første gang? Det er en almindelig accepteret kendsgerning, at Daimler-Benz´ bil fra 1885 var verdens første. Uenigheden om Hammelbilen går på om den kørte første i 1887, eller var det i 1897. Dette tiår er det diskutable punkt, er det første årstal det rigtige, så er Hammelbilen en af de første biler i verdenen og fortjener en prominent plads i historien. Bilen blev konstrueret af Albert F. Hammel og Hans Urban Johansen. Svend Åge Andersen har i bladet Motor beskrevet Hammelbilens meget spændende historie. Den historie er værd at læse, og kan dawnloades, hvis du er abonnent på Opfindermagasinets hjemmeside. Her skal vi dog tillade os at bringe bilens tekniske data:

Sælsom, men genial. Således karakteriserer motorkyndige den motor, som fik Hammel Vognen til at trille. Den grundigste gennemgang af Hans Urban Johansens mesterværk er formentlig leveret af mekaniker Finn Jahnsen, der for sit firma FC Bülow & Co. Stod for genopbygningen af maskinen. Finn Jahnsen rapporterer, at motoren er på 2270 ccm3. Den består af to vandretliggende cylindre, spændt fast på et stativ, der også holder på krumtap og knastaksel. Cylinderne er åbne i bunden. Krumtap, plejlstænger og knastaksel arbejder i fri luft. Krumtappen er smedet i et stykke og bæres af to lukkede hovedlejer. Knastakslen har mange funktioner. Den har et sæt knaster, som styrer udstødningsventilerne. På knastakslen sidder desuden en særlig knast og en ekcentrik til at styre en udsætterventil. Knastakslen trækker desuden vandpumpen og en pumpe, der sender brændstof fra brændstofbeholderen til brænderne. Stemplerne er af støbejern, forsynet med fem stempelringe. Udstødningsventilerne er anbragt i to huse. Spændt på topstykkerne nederst bag på motoren. Ventilerne har fælles vippearm., en såkaldt kiphammer. Indsugningsventilerne er ikke styrede. De sidder i hver sit hus oven på topstykkerne. Karbureringen foregår via en overfladekarburator, hvor fordampningen sker fra små svampe. Som brændstof anvendes ekstrationsbenzin (60-100) uden additiver. Tændingen opnås med gløderør, der gik forud for de s3enere opfundne glødehoveder Gløderørene sidder for enden af cylindrene på topstykkerne. Rørene er af rustfrit svensk stå, Söderfors 511, som ikke danner glødeskal før ved ca. 800 grader celsius. Rørene holdes glødende ved hjælp af to brændere, som får brændstof fra en særlig tank, almindelig benzin uden additiver. Man kan ændre tændingstidspunktet i motoren alt efter, hvor man varmer rørene. Sker det nær den lukkede ende, indtræffer tændingen sent. Jo mere man flytter frænderne ind mod motoren, jo mere fremrykkes tændingen. På et tidspunkt kan tændingen ske så tidligt, at motoren slår meget hårdt tilbage, når den startes. Det fortælles at Hans Urban Johansen ved en prøvestart hidkaldte to medhjælpere. Den ene fik besked om direkte at hjælpe til. Den anden spurgte derfor: hvad skal jeg så? HUB kiggede på ham og sagde så. Hvis nu din kollega bliver slået til spillemand, når vi starter, så er du klar til næste forsøg. Forstået? Smøring er kompliceret. På en række steder sker det ved hjælp af væger og rør, som leder olien fra to beholdere til hovedlejer, stempler og plejlstænger. Alle andre steder må der inden start smøres med en kande. Kølingen foregår fra en tank, hvorfra kølevand ved hjælp af en stempelpumpe, dels suges, dels trykkes ind i systemet., Ved fremkørsel overføres kraften til bagakslen gennem krumtappen og ved bakning gennem knastakslen. På to aksler er anbragt to frit løbende tandhjul, som begge er i kontakt med et 3,5 gange større tandhjul. Hvorpå der sidder et lille kædehjul. Tandhjulene på krumtap og knastaksel kan koples til disse gennem konuskoblinger. Hvis man kobler krumtappens fritløbende tandhjul ind, vil vognen bakke. Fra det lille kædehjul overføres kraften til bagakslen til et større kædehjul på bagakslen. Bagakslen er ophængt i lejer, spændt på bagfjedrene. Baghjulene kan løbe frit på bagakslen. På denne sidder imidlertid to læderbeklædte konuskoblinger Mod dem kan baghjulene spændes så meget at akslen kan trække hjulene med op ad bakke, men ikke mere end at der er så meget glid i koblingen, at vognen kan dreje.

Udboring

Slaglængde 

Rumfang 

Cylindre 

Kompression 

Kompressionskammer 

Bremser 

Brændstoftank 

Tank til brændere 

Kølesystem 

Hjul 

Bagaksel 

Vendediameter                         

105,5 mm

160 mm

2720 cm3

2

3,5:1

55 cm3

2,5 HK ved 350 omdr, 3,5 HK ved 500 omdr, der nødigt skulle overskrides

7 liter

2 liter

5 liter vand

forhjulenes diameter 1030 mm, baghjulenes diameter 1265 mm

Kædetrækkets omveksling 11,55:1

Ca 8 meter