tekstani3.gif (3109 bytes)

Design-loven.

Den nye lov om designbeskyttelse er trådt kraft mandag den 1. oktober 2001.

Designbeskyttelse er et værn mod andres efterligninger af designet. Med designloven er det muligt at beskytte det udseende, som designeren har givet sit produkt. Det er  formgivningen af produktet, som bliver beskyttet, detvil sige  produktets ydre fremtoning.

Den nye danske designlov gennemfører direktivet om retlig  beskyttelse af mønstre (98/71/EF). Direktivet betyder, at alle  EU-landene får ensartede regler om designbeskyttelse. Landene  har dog fortsat forskellige proceduremæssige regler

Det  forventes, at det fremover bliver lettere at beskytte sit  design i de andre EUlande, fordi de grundlæggende regler er   harmoniserede. Herudover er den danske lov blevet moderniseret og  ansøgningsproceduren forenklet.Loven er blevet til i et tæt  nordisk samarbejde. Det betyder, at de nordiske lande får en  designlovgivning, der ligner hinanden. Designlovene har  således samme systematik og opbygning.

Man kan også skrive på  dansk til myndighederne i Norge og Sverige, når man søger om  designbeskyttelse i disse lande. Det vil derfor være  forholdsvis enkelt at søge designbeskyttelse i Norden.

Patent-og Varemærkestyrelsens behandling af en ansøgning har  en meget formel karakter. Styrelsen undersøger bl.a., om alle  relevante oplysninger er med i ansøgningen, og om  billedmaterialet er i orden. Hvis man indleverer noget, der  ikke hører under reglerne for designbeskyttelse, kan  registrering ikke finde sted i henhold til designloven. 

Styrelsen undersøger også, om designet strider mod offentlig  orden og sædelighed. Ansøger har mulighed for at få foretaget en ekstra   undersøgelse i forbindelse med behandlingen af en ansøgning,  hvor styrelsen søger iegne registre efter ældre rettigheder,  fx andre design og varemærker, som kan være i konflikt med det  ansøgte design. Styrelsen sender en søgerapport til ansøgeren,   udarbejdet på baggrund af undersøgelsen.

Der skal betales et  særskilt gebyr for undersøgelsen. Undersøgelsen er alene vejledende for ansøgeren og kan ikke  føre til registreringsnægtelse. Enten kan ansøgeren lade   designet registrere eller tage sin ansøgning tilbage. 

Ansøgeren kan også forsøge at opnå en mindelig løsning ved at  tage kontakt til indehaveren af en ældre rettighed, som er  nævnt i søgerapporten. Som noget nyt er det muligt at beskytte en del af et produkt,  fx det indvendige af en skuffe,hjørnet af et bord eller foden  af et bordben.

Også en opsætning i form af et skema, som alene  vises på et display, fx skærmbilleder på en computer, kan  beskyttes. Det samme gælder særlige dekorationsmotiver  (ornamenter), fx ikoner på hjemmesider.

En væsentlig nyskabelse er den såkaldte skånefrist, som ventes  at få stor praktisk betydning. I dag vil enhver  offentliggørelse af et design forud for en ansøgning om  registrering betyde, at designet ikke er nyt. Det indebærer  derfor, at man må holde sit design hemmeligt, hvis man vil  opnå beskyttelse på grund af kravet om nyhed.

Skånefristen giver indehaveren mulighed for at offentliggøre  designet, herunder teste designets position på markedet. En  ansøgning om designbeskyttelse skal dog altid indleveres  senest 12 måneder efter offentliggørelsen af designet. Har man   ikke søgt om designbeskyttelse inden de 12 måneder, kan der  ikke senere opnås beskyttelse.

Fordelene ved skånefristen er,  at hvis designet ikke får succes, eller hvis designetfår en  kort levetid på markedet, behøver indehaveren ikke ofre tid og  penge på en ansøgning om designbeskyttelse. I nogen tilfælde bør man være forsigtig med at udnytte  skånefristen.

Designbeskyttelsen gælder altid først fra den  dag, man søger om registrering hos Patent-og  Varemærkestyrelsen. Desuden skal man være opmærksom på, at det  ikke er alle lande, der anerkender en skånefrist. Dette  betyder, at offentliggørelse før indlevering af en ansøgning   kan medføre, at visse lande ikke vil anerkende rettigheden, da  designet ikke længere er nyt. Dog har alle EU-lande den samme  skånefrist som Danmark.

Beskyttelsesperioden er forlænget med 10 år i forhold til  mønsterloven. Nu kan et design beskyttes i op til 25 år. Hvis  en ansøger vælger en beskyttelsesperiode, der er kortere end25 år, har ansøgeren mulighed for at forny sin registrering, når beskyttelsesperioden udløber. Er der tale om en reservedel, fx en forskærm til en bil, kan designet imidlertid  højst beskyttes i 15 år.

Designloven indeholder en bestemmelse om, at alle ansøgninger,  der er indleveret til Patent-og Varemærkestyrelsen inden den  1. oktober 2001, behandles efter reglerne i mønsterloven. Vil  man have sit design beskyttet efter reglerne i den nye  designlov, er det vigtig, at man er sikker på, at styrelsen  ikke modtager ansøgningen inden den 1. oktober 2001.

Hvis en   ansøgning modtages før dette tidspunkt, bliver den omfattet afmønsterloven. Det har fx den konsekvens, at skånefristen ikke  gælder, og at designet højst kan beskyttes i 15 årHvis designloven giver anledning til spørgsmål, er man altid  meget velkommen til kontakte Designafdelingen i Patent- og  Varemærkestyrelsen.